Leder af Kirkens Korshær i Horsens

Kirstine Madsen tiltrådte 1. maj som korshærsleder i Horsens. Hun er oprindeligt uddannet kunsthåndværker og har bl.a. en gestaltterapeutisk uddannelse i personligt lederskab og psykoterapi. Kirstine har været højskolelærer samt drevet egen skole med IT-undervisning. Senest har Kirstine været afdelingsleder i Folkeligt Oplysningsforbund i Aarhus.