Korshærens historie

Kirkens Korshærs historie på landsplan

Begyndelsen

Kirkens Korshær grundlægger er sognepræst H.P. Mollerup. Han havde som  sømandspræst i Hull mødt Church Army arbejde i slumkvartererne i England og ønskede at starte noget lignende op i Danmark.  I samarbejde med Københavns Indre Mission stiftede han i 1912 Kirkens Korshær. Kirkens Korshær begyndte sit arbejde med at holde møder på datidens beværtninger med overnatningsmuligheder og i Københavns gader. Den evangeliske forkyndelse var det væsentlige i de første år, og organisationen var tæt forbundet med Indre Mission. Der blev oprettet små missionsstationer, såkaldte korps, hvor man kunne give omsorg til den enkelte, der blev holdt gudstjenester, og man opsøgte de prostituerede og hjemløse. Formålet var dengang som nu at hjælpe mennesker i nød uanset baggrund og tro. Fra begyndelsen var Kors-brødrene og -søstrene uniformerede, for at man kunne kende dem, men med uniformsforbuddet under krigen blev det afskaffet og aldrig genoptaget.

Korshæren breder sig

Kirkens Korshær gik i 1929 fra at være en Københavns indre missionsk hjælpeorganisation til at være en landsdækkende selvstændig bevægelse inden for rammerne af den danske folkekirke. Folkekirken stillede Korshærspræster til rådighed for arbejdet, og langsom skete der en professionalisering af arbejdet. Efter krigen spredte Kirkens Korshærs sig ud over hele landet, og der blev oprettet Varmestuer i alle de større provinsbyer, og Herberger til de hjemløse skød ligeledes op rundt omkring. Arresthustjenesten med besøg til de indsatte blev ligeldes startet i disse år.

50′erne

I 50′erne udgav Korshærschef Haldor Hald bogen “Kirken der forarger”, som kom til at danne grundlaget for den såkaldte Korshærsteologi. Hvor arbejdet tidligere havde haft fokus på  omvendelse voksede nu en erkendelse frem af, at der var nogen som aldrig blev deres misbrug kvit, men at det var Korshærens opgave “at være, der hvor ingen andre er”, og lindre den nød, der var på samfundets absolutte bund. Haldor Hald havde en slogan der hed: “Kirkens Korshærs arbejde udgår ikke fra en skrivebord, men fra et nadverbord”, hvormed fokus kom til at gå fra fællesskabet som syndige mennesker, med syndernes forladelses behov ud på gader og stræder, hvor den konkrete nød skulle afhjælpes.

60′erne og 70′erne

I  60′erne og 70′erne viste en ny målgruppe sig i kølvandet på ungdomsoprøret, nemlig de stofafhængige. I København fik Kirkens Korshær stillet Nikolaj Kirke til rådighed, og herudfra udviklede sig en værested for de unge, der befandt sig omkring det store stygge storkespringvand. Ud fra Nikolaj Kirke udviklede sig ligeledes Nikolajtjenesten, hvor socialt udsatte kunne komme, og få råd og vejledning i forhold til deres sociale problemer, samt sjælsorg i forhold til deres personlige problemer. Nikolajtjenesten udviklede sig siden til en landsdækkende telefonsjælsorg.

De stofafhængige var en ny udfordring for Kirkens Korshær og samfundet som sådan. I København oprettede Kirkens Korshær en Varmestue “Suppedasen” på Christiania, men da christianitterne smed de stofafhængige ud flyttede de til Istedgadekvarteret, hvor Kirkens Korshær oprettede Mariatjenesten på Marie Kirkeplads. I forhold til de stofafhængige valgte samfundet kriminaliseringsvejen, mens Kirkens Korshær valgte omsorgsvejen. Det kom i årenes løb til en del konfrontationer, men det offentlige anerkendte efterhånden Kirkens Korshærs arbejde, og tilbød medfinansiering af Varmestue- og Herbergs-arbejdet. I dag er der således Varmestuer i alle de større byer i Danmark, og der er omkring 400 ansatte på landets Varmestuer og Herberger.

Korshærschef Bjarne Lenau Henriksen videreudviklede Halder Halds korshærsteologi ved at udvikle en 3 leddet diakoni for Kirkens Korshærs sociale arbejde. Kirkens Korshær fik en protesterende, en provokerende og en solidarisk diakoni. Kirkens Korshærs opgave var at protestere mod den nød der findes i samfundet, samt provokere med en insisteren på, at selv det i samfundets øjne mest uglesete menneske også har krav på menneskeværdighed, samt stille sig solidarisk med deres liv, og forsøge at afbøde deres lidelser.

I 70′erne åbner Kirkens Korshær sin første genbrugsbutik i Århus for at skabe yderligere midler til det sociale diakonale arbejde. Det blev en stor succes, og siden er genbrugsbutikkerne skudt op over hele landet, og i dag er der 400 butikker rundt omkring i landet, som bestyres af 6000 frivillige.

Kirkens Korshær har altid bestræbt sig på pragmatisk at afhjælpe den nød, der til enhver tid er i det danske samfund. Derfor huser Kirkens Korshærs varmestuer i dag en skøn blanding af alkoholafhængige, sindslidende, stofafhængige og ensomme mennesker, og senest har Kirkens Korshær iværksat initiativer til at hjælpe de desperat arbejdssøgende østeuropæere, som i dag er blevet en ny gruppe på samfundets bund.