Bliv frivillig

HAR DU LYST TIL AT VÆRE FRIVILLIG MEDARBEJDER, ER DU ALTID VELKOMMEN. VI HAR BRUG FOR DIG.

Som frivillig medarbejder i Kirkens Korshær i Horsens, er du enten tilknyttet vores varmestue eller en af vore genbrugsbutikker.

Du vil derfor altid være i kontakt med andre mennesker, og du bliver en del af et spændende fællesskab.

I genbrugsbutikkerne er arbejdsopgaverne primært kundebetjening og sortering af ting og sager samt synliggørelse af varerne i butikken.

I varmestuerne er kontakten til gæsterne prioriteret højt. Det er vigtigt, at kunne lytte og være deltagende i en samtale. Vigtig er det også, at der er kaffe på kanden og at maden bliver lavet og serveret. Ud over dette kan der være daglig rengøring i huset samt andre opgaver.